© 2023 by Name of Site. Proudly created with Wix.com

    DESIGN BY MARTIN JENSEN er et designunivers hvor konceptet er kreativitet og spontanitet med et udvalg af de mange industrielt fremstillede materialer vi omgiver os med i hverdagen - plastikslanger, strips, dørmåtter, skruer, you name it! Et repertoire, der også inkluderer det rustikke, solide kernelæder og drivtømmer fuld af patina fundet i strandkanten.

     

    Materialerne bliver reduceret til det yderste og blandes i nye kombinationer af farver og former i et enkelt udtryk, hvor den enkelte detalje fremhæves.

     

    Det resulterer i det unikke og iøjnefaldende design, der kendetegner tasker, bænke, lamper og andre objekter fra DESIGN BY MARTIN JENSEN.

     

    ”I mit inspirationskatalog er der snapshots fra byggemarkedet i Berlin til kunstmuseet i New York, vejarbejdet rundt om hjørnet og gåturen langs stranden. Jeg er fascineret både af storbyens arkitektoniske mangfoldighed og de spor, vi som mennesker efterlader os overalt i naturen.   

    DESIGN BY MARTIN JENSEN transformerer materialer i et designmix af skulptur, kunst, funktion, i et enkelt udtryk der påkalder sig opmærksomhed, hvor man forundres og fristes til både at se og røre.”

    Forhandles i Aabenraa Kunsthandel.